'Mini' og det vidunderlige Makværk
- Christian Søgaard
- 28. okt.
- 4 min læsning
Mød Jesper Bredvig Nielsen: Et menneske med empati, som anskuer verden igennem opfindelser, modeller og en hjerne, der kredser om frihedens paradoks.
Jeg hedder Jesper, men bare kald mig Mini. Det er der rigtig mange, der gør.
Det hele startede egentlig meget godt, synes jeg: Jeg blev uddannet anlægsgartner i Beder i 2008. Så arbejdede jeg et år, indtil jeg læste videre på jordbrugsteknologuddannelsen på Vejlby Landbrugskole, som ligger i Risskov... På Tretommervej 31, hvis du skulle spørge.
Men. Og nu kommer mit "men".
Der gik jeg så i at halvt år, indtil det begyndte at gå galt for mig. Det handler om stress. Stress er årsagen til alt det negative i vores liv. Jeg pressede citronen alt for hårdt. Jeg knoklede og stræbede. Og jeg ignorerede alle signaler, fordi min arbejdsmoral kom foran alt andet.
Jeg blev ramt på det hele. Forstanden, humøret, stemningen. Simpelthen det hele. Jeg blev indlagt på psykiatrisk hospital.
De spurgte om jeg ville have en førtidspension. Jeg sagde på daværende tidspunkt tak for tilbuddet, men understregede at det ikke var noget for mig. Jeg skal ud og arbejde, sagde jeg. Jeg var ikke klar til at acceptere, at der var noget galt med mig. Den indsigt var jeg ikke klar til, dengang. Det var i 2010.
Jeg fik gjort min uddannelse færdig i august 2013. Det var lige på falderebet, og endda til sygeeksamen. Det betød, at hvis jeg ikke klarede det og bestod, så skulle jeg starte helt forfra på studiet. Men jeg klarede det.
Og det gik også godt på uddannelsen. Jeg nød at studere, og når det gik godt, så gik det rigtig godt. Jeg kom ind i et flow. Jeg lærte virkelig at gå i dybden med emner, og det er denne glæde ved at gå i dybden, som jeg også anvender den dag i dag.
Jeg var efterfølgende ude og prøve kræfter med at arbejde, men måtte sande at det ikke gik. I 2018 fik jeg tilkendt en førtidspension.
I dag har jeg et godt liv, og har fundet en balance i tingene. Det er udmattende at skulle tæmme sin hjerne, der kræver meget af mig, men jeg har vænnet mig til tanken, hvis du forstår sådan et lille ordspil.
Jeg er totalt med på det her med viden, og brains. De skæve tanker. Der skal være et sted til min model og mine idéer. Det er ikke noget jeg skal ud og tjene penge på. Mine tanker og mit makværk, må da gerne være en slags "open source". Jeg er bevidst om at nogle af mine idéer måske er tænkt før; Der er sikkert andre derude, som har opfundet noget lignende, og der er uden tvivl nogle, som allerede har haft - eller formuleret - de tanker som jeg har. Men jeg vil bare gerne have en mulighed for at udstille lidt af det, jeg indeholder.
Jeg designede en bølgemaskine, som jeg fik idéen til i 2005. Den virker i teorien, men ikke i praksis - lidt lissom mig selv nogle gange. Men uanset om den virker eller ej, så har det været en måde for min hjerne at slibe sin klinge på.
Jeg vidste heller ikke i første omgang hvad jeg skulle bruge min relations- og netværksmodel til. Det var først senere, det gik op for mig at det overhovedet var en slags netværksmodel. Den slags ting kan ske over tid. Work in progress. Det er ikke noget jeg bare sådan lige er kommet på. Man kunne også kalde det for en navigationsmodel. En slags visuel hjælp til at kunne forstå verden. Som du nok kan høre, så er der mange indgangsvinkler.
Jeg er visuelt tænkende. Jeg kan rigtig godt visualisere. Det har jeg nok sammen med min storebror, som er mediegrafiker. Han ringede faktisk til mig før du kom, for at høre hvordan interviewet var gået. Så måtte jeg jo lige forklare ham at vi først skulle mødes nu, hehe.
Det har fyldt meget for mig, ubevidst. Det her med at navigere. Jeg ved ikke om folk kommer til at misforstå min model. Men ved at tilbyde et oplæg om modellen, har jeg mulighed for at fortælle om, hvad den gør for mig personligt, og min evne til at forstå verden omkring mig. Det handler om verdensforståelse. En måde at gå til verden på.
Jeg drømmer om at få et oplæg om relationsmodellen ud, og få lov til at anvende det. Jeg har ikke selv bil, men jeg har en fætter som jeg ofte cruiser med. Han ville sikkert kunne give mig et lift, hvis jeg spørger ham pænt.
Vi mennesker har brug for at finde ud af hvad der er rigtig, og hvad der er forkert. Det er en naturlig søgen. Det ligger i menneskers natur at prøve og tæmme ting.
Jeg er stadigvæk søgende, og jeg tror jeg kommer til at søge, hele mit liv. Men en gang i mellem så kommer der nogle tanker og idéer ud af min søgen. Og hvis disse tanker kan nå ud og gøre en forskel for andre mennesker, så vil det gøre mig glad.
Jesper og Christian mødtes på Holstebro Bibliotek, og faldt hurtigt i en dyb samtale. Der blev diskuteret opfindelser, idéer, fælles inspiration og drukket en hel masse god kaffe. Og et interview fandt sted med Jesper, som åbnede vores verden for lidt af hans vidunderlige, livsbekræftende makværk.
Kommentarer