
THE CEO - Christian Søgaard
Christian er direktør, og stifter BRAINJUICE ud fra et ønske om at belyse og benytte de alternativt tænkende sind, der findes i det danske samfund. Anderledes hjerner fører til anderledes former for mental bevægelse, trivsel, leg, læring, dannelse og oplevelseskultur i Danmark. Christian har kort sagt et brændende ønske om at samle ildsjæle, og lade dem skabe flere farver - og lidt mere asymmetri - i vores moderne velfærdssamfund. ​Efter at have afsluttet GLU Lederuddannelse hos Aarhus Business College, har Christian bl.a. samlet erfaringer som projektleder i Herning Kommune, som skoleleder hos oplysningsforbundet LOF og som direktør i kunst- og kulturplatformen GelderaK. I dag bruger han disse erfaringer til at opfinde koncepter og initiativer, der skaber nye og underholdende tankemønstre i hjernerne på alle dem, som krydser hans vej. ​​BRAINJUICE er et resultat af hans anstrengelser, forankret i et samarbejde med dygtige kollegaer. Han udvikler på platformen i samspil med dens medlemmer - alt sammen med en vision om at introducere landet for "sunde nye, legende tankemønstre".

THE ARCHITECT - Kathrine Abel
Kathrine er ledelseskonsulent, og en aktiv udvikler af organisationens kurser, netværk, events og talentplatform.​ Hun kom ombord i BRAINJUICE i begyndelsen af 2025, og siden da har hun været en helt essentiel del af administrationen, såvel som en garant for en god og sund arbejdskultur. ​​Med en baggrund inden for oplevelsesøkonomi, og et fokus på kommunikation, strategi og projektledelse, giver Kathrine et omfattende strukturelt løft til hele organisationen, og fungerer som en aktiv sparringspartner og kollega til Christian, Annika og til de såkaldte Brains. ​Kathrine bringer mange tanker, et stærkt drive og essentielle kompetencer med ind i maskinrummet. Hun er med til at skabe forandring igennem BRAINJUICE, når hun anvender sit skarpe samfundssyn til at bygge en bedre morgendag, med inklusion på dagsordenen på fremtidens arbejdspladser.

THE INVESTIGATOR - Annika Høyer
​Annika Høyer er arbejdsmiljøkonsulent, og medskaber af afdelingen for konsulentydelser. Hendes fokus er på at anvende medlemmers diversitet i en konsulentsammenhæng, til gavn for virksomheder og kommunale samarbejder. ​​Annika er uddannet på Aalborg Universitet, med et fokus på organisationsforandring, samt lærings- og forandringsprocesser. Hun har været med lige siden begyndelsen i 2021, og har bidraget til at forme organisationens værdisæt, når det handler om at møde mennesket bag professionen, og dét at kunne forene begge dele i en sund arbejdsidentitet. Annika sætter struktur på den empiri som indsamles igennem vores samarbejder med andre organisationer.
