Arkitekten: "Vores hjerner reagerer mere på de rum vi opholder os i, end de fleste tror."

Konsulenthuset BRAINJUICE fik en snak om neurodiversitet med arkitekt Lotte Mangor, der har et ganske unikt approach til sit fag. Ifølge hende, er de fysiske lokaler i vores hverdag, med til at påvirke vores hjerner; Hun ser de rum vi opholder os i, som vores tredje hud.

"Mit navn er Lotte. Jeg er uddannet arkitekt, cand.arch. i møbel- og rumkunst, og jeg er indehaver af Mangor Studio.

En af mine unikke tilgange til arkitektfaget er, at jeg anvender noget der hedder biophilic design. Det er kort fortalt en arkitektur- og indretningsfilosofi, der integrerer naturens elementer, mønstre og processer i det byggede miljø.

Jeg har altid været optaget af det samspil der findes mellem menneskets sind, og det miljø som vi befinder os i. Helhedsoplevelser, der efterlader et indtryk i vores nervesystem, når vi befinder os i et rum der ikke er bygget op igennem det jeg kalder "drypvis-design", men som er skabt med en forståelse for vores sanser, og den følelse, et rum kan plante i os.

Rum gør meget mere ved os, end de fleste umiddelbart ved. Vores omgivelser kommer ikke kun ind under huden på os - Den bliver på sin vis til vores tredje hud:

Den første hud er den, vi har på kroppen.

Den anden hud er tøjet, vi tager på.

Den tredje hud er rummet - derhjemme, på arbejdspladsen eller dér, hvor vi opholder os.

Begrebet 'menneskets 3. hud' bliver beskrevet af Niels Bjørn i bogen, "Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning og sundhed".

Jeg synes det er så rammende en beskrivelse, fordi det giver en forståelse af vigtigheden. Vi er nødt til at passe på vores hud, og sikre os at den er sund. Arkitektur og indemiljøer påvirker os både sanseligt og fysiologisk.

Rum påvirker hvordan vi bevæger os, trækker vejret og finder ro. Vores tanker hænger tæt sammen med de rammer, vi opholder os i.

Jeg tror derfor på at der findes mening i at designe arbejdsrum ud fra helhedsorienterede såvel som specialiserede trivselsparemetre, hvis man som arbejdsgiver ønsker at opnå de bedste forudsætninger for en neurodivers arbejdskraft.

Trivsel er ikke kun noget vi skal arbejde med indefra. Det skal også formes igennem de omgivelser vi er en del af, hver dag.

Når jeg tænker på det store fokus der er på at få det bedste ud af medarbejdere, så kan det undre mig at man ikke tager et mere helhedsorienteret perspektiv på sagen. Indretning af omgivelser, såvel som indretning af det mentale landskab.

Jeres arbejde [BrainJuice red.] er naturligvis vigtigt, og jeg synes vi komplementerer hinanden. Vi skaber trivsel og de bedst tænkelige rammer for hjerners forskellighed. Det er to sider af samme sag, hvis du spørger mig.

Det bedste råd jeg kan give når vi snakker om at skabe gode rammer for neurodiversiteten, må være at tænke på hjerner som værende forbundet med deres omgivelser. Rum kan "kradse", og kan få os til at blive utrygge, ufokuserede eller endda ubehageligt til mode.

Vil vi derimod have folk til at lykkedes, så kan de rette æstetiske omgivelser være lige præcis den puslespilsbrik, de fleste af os har manglet uden at være klar over det."

---

BRAINJUICE mødte Lotte Mangor igennem en gæst, der deltog i ét af vores oplæg om neurodiversitet på Kirstinelund. Vedkommende kunne se en klar forbindelse mellem ydre og indre arbejde med neurodiversitet - og lige siden, har Lotte været med til at ændre vores opfattelse af omgivelserne, og hvordan vi bør indtænke dem i vores strategiske arbejde.