top of page


Trine Sofie Høegh
- Forretningsudvikling med menneskelighed og empati


En konsulent til de små og de mellemstore
Trine Sofie har et særligt fokus på at imødekomme små og mellemstore organisationer. Hun er uddannet til at varetage og facilitere inden for forretningsudvikling, innovation og situationsbestemt ledelse.
Trine Sofie Høegh er et menneske som har skabt sig et ganske unikt og målrettet forretningsfokus: Hun anvender sine kompetencer til at hjælpe små og mellemstore virksomheder, foreninger og organisationer med at vokse, stabilisere og ikke mindst med at trives i det daglige.
Trine Sofie er konsulent i BRAINJUICE, hvor hun står klar til at besøge mindre og mellemstore organisationer. Her kan hun udvikle og understøtte de behov der måtte være, og disse er ofte meget forskellige. Hun er vant til at komme ombord i virksomheder der har styr på infrastruktur og målsætning, men er i dén grad også vant til at understøtte organisationer, som starter helt fra bunden og skal til at definere sig selv og deres daglige drift.
Hendes baggrund gør hende velegnet til et bredt udvalg af opgaver, og giver hende et nuanceret og generaliseret overblik. Trine Sofie har en bachelor i innovation og entreprenørskab, og er uddannet serviceøkonom.
Men der er meget mere ved Trine Sofie end blot hendes uddannelse: I det daglige virke er Trine Sofie synonym med tryghed, ro og jordforbindelse. Når man er sammen med hende, er det som om skuldrene sænker sig helt automatisk. Hendes empatiske og professionelle måde at arbejde på, viser alle omkring hende at menneskelighed og resultatorienteret handling går hånd-i-hånd. Sammen med hende, kan alle helt og holdent puste ud og være deres autentiske selv, hvilket gør underværker for både arbejdsmiljø, motivation og kollegakultur.
Det er ikke tilfældigt at Trine Sofie har valgt at fokusere på små og mellemstore organisationer, selv om hun nemt kan varetage store organisationers behov. Men for hende findes der noget helt ekstraordinært i mødet med de virksomheder, hvor man kan få øje på hinanden, og hvor selv den mindste handling vil kunne gøre en forskel. Det er her, man virkelig kan mærke forandringen i det daglige, og effekten af ens tilstedeværelse.
”I en arbejdssituation er jeg positiv, vedholdende og handlekraftig. Jeg følger altid mine opgaver til dørs, og giver ikke op før der er fundet en løsning. Jeg arbejder med energi, struktur og har et stort servicegen. Jeg er innovativ og kreativt tænkende, hvilket gør, at jeg ser muligheder frem for begrænsninger.
Jeg lærer hurtigt nye systemer og processer og lever efter mottoet:
“Det, jeg ikke kan, er blot noget, jeg endnu ikke har lært.””, siger hun.


Trine Sofies vej frem i livet har været præget af en naturlig lyst til at udvikle sig personligt, og til at arbejde indgående med de strukturer og vækstpotentialer som findes i virksomheder, der udspringer af det danske samfunds værdier og lovgivning.
Med afsæt i sin faglighed og en oprigtig nysgerrighed, er hun lynhurtigt i stand til at blive onboardet i enhver organisation, der måtte være interesseret i hendes hjælp. De kommer ikke til at fortryde det.
Når Trine Sofie ikke er aktiv som konsulent hos BRAINJUICE, bruger hun sin tid på at lære om SoMe, på at være frivillig bartender eller på at hjælpe til med at organisere koncerter spillesteder i hendes hjemby.
Book et møde med Trine Sofie, hvis du ønsker viden og værdi omkring forretningsudvikling, innovation og ledelse.
Booker I Trine Sofie, får I en levende og engageret konsulent, der brænder for at skabe resultater og trivsel, og som kender værdien af at stikke lidt ud i mængden.
Har du spørgsmål til Trine Sofie? Er du nysgerrig efter at høre mere?
Så kan du altid kontakte os her.
bottom of page

