Forretningsudvikleren: "Fællesskab har altid været mit helt store omdrejningspunkt."

Konsulenthuset BRAINJUICE tog en snak med forretnings- og fællesskabsudvikler Chris Stegemejer Roliggaard, om at skabe rammer, rysteture og om at være en discokugle.

Mit navn er Chris. Jeg er 41 år gammel, født og opvokset i trygge rammer hos min mor, far og søskende i Risskov, Aarhus.

Jeg var en dreng med ild i røven, og har nok gået til flere aktiviteter end de fleste. I folkeskolen gik jeg til fodbold, håndbold, badminton og bordtennis, for bare at nævne et par stykker. Der var ikke padel-tennis dengang. Jeg spillede også musik.

Nå ja, jeg gik også til skak. Jeg vandt min første pokal i 3. klasse, i skakturneringen i SFO'en. Min hjerne slugte Anders And-blade med Stålanden, De Tre Detektiver, Jumbobøgerne, Harry Potter og spillede Hero Quest. Kan du huske det spil?

Og så nørdede jeg rollespillet Dungeons & Dragons (D&D). Jeg spillede typisk en barbarian - en muskuløs fyr med et kæmpe sværd. Der var en hel verden at udforske, og vi fandt selv på den. Der er folk som sammenligner D&D med dét at facilitere en coachingsession; Man tilrettelægger en fortælling, og man rummer de mennesker der er med i den.

Jeg er også helt bidt af Ringenes Herre, og i dag læser jeg Hobitten højt for min datter. Hun er også 4, så det er da ved at være tid til at introducere hende for fantasy.

Efter 9. klasse var det egentlig meningen at jeg skulle starte på Marselisborg Gymnasium.

Der havde min far gået, og det var spændende. Jeg havde endda også fået en standby-plads på Laursens Realskole, hvor musik og kreativitet spiller en stor rolle. Det er svært at komme ind på skolen, men jeg fik tilbudt en plads fordi jeg var bassist. Men min bedste veninde ville rigtig gerne ind på den skole, så jeg valgte faktisk at give hende min plads.

Fast forward 2 dage senere, så havde jeg i stedet søgt ind på 10. klasse på samme skole hvor jeg allerede gik. Den dag i dag ved jeg ikke hvorfor jeg tog det valg, i stedet for Marselisborg. Jeg tror det havde noget med tryghed at gøre.

Senere landede jeg i Risskov Gymnasium, hvor jeg var matematisk student. Her drak jeg øl, pjækkede, var elevrådsmedlem og formand for musik-caféen. Jeg spillede en masse musik, kan du tro. Men på dette tidspunkt var fokus nok mest en udvidelse af ens vennekreds, frem for en forståelse for, hvad man rent faktisk vil. Mine karakterer var rigtig gode i det mundtlige, og knap så gode i det skriftlige.

Fortællinger, fællesskaber, fodbold!

Jeg har altid været fascineret af fortællinger. Mit høje energiniveau kunne - både dengang og nu - samle folk. Sammen med mit store niveau af optimisme, fik mit "storytellergen" mig ofte til at være den der skabte en god stemning i enhver forsamling, også i svære tider. Måske især i svære tider.

Vores nye initiativ, CV-rystetur, er et godt eksempel på alt det ovenstående. Som jobsøgende kan det være svært at finde sin plads. Jeg higede efter netværk og fællesskaber, og rakte i den forbindelse ud til en tidligere kollega. Både han og jeg delte frustrationen over at være ledig, og han nævnte i den sammenhæng at han godt ville prøve at facilitere den følelse i et fællesskab, sammen med andre mennesker. Og bum, så var jeg på, og så gik det ellers stærkt.

Konceptet er enkelt:

🕵️‍♀️ Du tager dit CV med.

👥 Vi samler mennesker med forskellige erfaringer og perspektiver.

💬 CV'erne kommer på bordet, og så deler vi erfaringer, stiller nysgerrige spørgsmål og giver hinanden ærlig sparring.

Måske opdager du en styrke, du selv har glemt at fremhæve.

Måske får du en idé til en helt anden retning.

Måske møder du et menneske, der kan noget, du har brug for.

Men mindst lige så meget handler om det der kan ske, når mennesker hjælper hinanden med at se nye muligheder.

Vi gik hurtigt fra at afholde en session på Godsbanen med 6 mennesker, til at vi var godt 40 i Kirstinelund i Lystrup, til at vi var udsolgt med over 60 mennesker. Og det fortsætter.

Der er bare et eller andet helt naturligt inde i mig, i forhold til at skubbe sådan nogle projekter videre, og skabe rammerne for det.

Hov, alt det her får mig da lige til at tænke på noget lignende fra min fortid: Jeg har også været med til at skabe en fodboldklub!

Vi skabte en klub ved navn TMV SIEMPRE, og byggede den op fra bunden. Initialerne TMV er navnet på mine venners gode kammerat, som desværre døde af kræft. Klubben startede i hans minde. Inden vi fik set os om, havde vi pludselig 200-300 mennesker med til vores hjemmekampe. Vi havde et 15x3 meter langt banner, spillede i A. C. Milan-sponsorerede trøjer, havde TMV ligthere og huer, som vi fik lavet og importeret fra Tyrkiet.

Det er jo præcis det samme, som der lige nu sker med CV-rysteturen; Jeg bliver grebet af den der følelse af, at her er noget jeg kan gøre til mere. Det vil jeg altid være nysgerrig på. Jeg tror det er en af de ting, der kendetegner mig.

Jeg brainstormer meget, meget hurtigt - og ser ofte 20 veje, samt hvor vejene ender. Det tror jeg aldrig nogensinde jeg stopper med, lige meget om jeg laver spaghetti med kødsovs, brygger mjød eller bygger en forretning op fra bunden.

Jeg har en hurtig hjerne, det er der ingen tvivl om. Men jeg er ikke fan af at kalde det for en "superkraft". Hvis man har en superkraft, så er der jo også noget kryptonit derude et sted.

Leadership over management

Min ledelsesstil indeholder meget coaching, men også plads til at kunne være et helt menneske. Der hvor jeg som leder virkelig har lykkedes, har været ved at skabe en kultur hvor folk har kunnet trives: Optimisme, rummelighed og troen på at tingene lykkedes. Men også det her med, at det er okay at fejle. Jeg har virkelig forsøgt at skabe nogle rum, hvor alle har kunne have det godt - og så indsat mig selv i den ligning, til allersidst.

Jeg tror på leadership over management. Management er KPI'er og kommercialisering, og det elsker jeg! Det er jo resultater. Men vejen derhen, ser jeg altid igennem mennesket. Jeg havde en god ansat, Esben, som jeg den dag i dag stadig vipper kasketten for. Han sagde: "Trivsel og udvikling skaber performance." Den sætning har jeg holdt fast i.

Når jeg har ansat folk, har jeg altid forsøgt at finde dem som ikke er en kopi af mig selv eller andre. Det her med at sammensætte et team af folk med meget forskellige kompetencer og profiler, har været rigtig spændende. Men det er også det hårdeste miljø at være i. Hvis du har noget at skulle have sagt, så er det vigtigt at sige det... Fordi der er ikke andre, der er som dig, eller har dit perspektiv.

Med tiden lærer man at kanalisere sin energi. Der er ret mange som har oplevet af få en, øh, jeg ved ikke om man skal kalde det en CHRIS-EKSPLOSION, men i hvert fald et ordentligt skud Chris, hvor det måske var en lille bitte smule for meget. Heldigvis lærer man hele livet.

Jeg er nok ikke likeable for alle. Jeg er forholdsvis bramfri, og siger ikke tingene hårdt, men pakker dem heller ikke ind.

Jeg har slået mig mere opad, på rammer og struktur, end jeg har slået mig nedad, på mennesker. Når jeg har en god ramme, så kan jeg få tingene til at ske. Men hvis ikke der er en ramme til mig, så stikker det af.

Ordentlighed og venlighed er vigtigt for mig. Det er jo ikke altid foreneligt med med det professionelle, især ikke hvis man er ansat i en organisation hvor de værdier ikke nødvendigvis er i centrum. Det har jeg prøvet, og der holder jeg ikke ret længe.

Men jeg vil gerne stå på mål for mine værdier, så folk kan mærke at jeg er tro mod dem. Så kan det godt være at der er nogle andre ting der ikke er perfekte hos mig - at jeg f.eks. snakker for meget - men i ordentlighed og venlighed, dér har vi basen. Der har vi Chris.

Jeg trives med fuld transparens i den organisation, jeg skal arbejde for. Jeg vil jo gerne vide det hele. Det er også bare en ærlig erkendelse. Nogle gange burde man bare blive på sin egen banehalvdel, men jeg kan jo ikke lade være med at se hvad der sker ovre på den anden banehalvdel. Så jeg tror også at mit næste skridt handler om at havde lige netop dét overblik - så jeg både kan se mulighederne, og gruset i maskineriet.

Vi vil så gerne tænke i kasser, i vores verden. Men jeg er ikke en "Chris-Kasse".

I stedet er jeg lidt af en discokugle, som hænger oppe i loftet. Den er meget spraglet, og meget farverig. Sådan én ansætter man måske ikke lige med det samme - ikke før man lige ser hvad den kan. Ikke før man tænder dens lys, og sætter "Night Fever" på anlægget.

Og så kører det!

---

Chris er freelance konsulent hos BRAINJUICE. Vi mødte ham til talentmesse i Aarhus, hvor han gjorde indtryk med sin karisma, viden og evne til at falde i snak med os, som om han havde kendt os længe. Han er jobsøgende, men samtidig i færd med at opbygge konceptet CV-Rystetur, som har meget stor efterspørgsel (Og du kan tilmelde dig lige her), og kan opleves på Kirstinelund.

Skulle du være interesseret i at lære mere om Chris, så kan du med fordel besøge hans portfolio-side, og blive klogere på både ham og hans arbejde.