top of page


Xenia Lysholt
- Organisationsantropolog, med fokus på arbejdsmiljø!


Viden, menneskelighed og arbejdsliv
Xenia faciliterer workshops om arbejdskultur, kropssprog og bevidsthed.
hun understøtter arbejdsmiljøer i danske erhverv og organisationer, med afsæt i hendes viden om krop og relationelle processer.
Xenia Lysholt Ulstrup er et menneske som har skabt sig et ganske unikt fundament, hvorfra hun er med til at etablere gode rammer for sundhed, glæde og trivsel på arbejdspladser i Danmark.
Hun er konsulent i BRAINJUICE, hvor hun, udover at holde workshops, beskæftiger sig med analysearbejde og rådgivning til erhverv og organisationer inden for områderne virksomhedskultur, arbejdsmiljø og ledelse.
Xenia har en baggrund som fysioterapeut og en uddannelse i pædagogisk antropologi. Hendes viden om organisationer i en antropologisk kontekst, giver hende en unik vinkel på arbejdskultur og hvordan denne ikke kun påvirker psykisk trivsel, men også hvordan arbejdskulturen manifesterer sig som noget, vi erfarer gennem og bærer i vores kroppe.
Sammensætningen giver hende kompetencerne til at støtte arbejdspladser i en bedre trivsel. Hun er i stand til at give arbejdspladser konkrete redskaber til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø, der typisk sænker sygefraværet.
I tilfælde af konkrete udfordringer i arbejdsmiljøet på en arbejdsplads, har Xenia uddannelsen til at udføre undersøgelser og evaluering af arbejdspladsen, med afsæt i et velfunderet teoretisk grundlag såvel som en meget lavpraktisk, nærværende og menneskelig tilgang.
Xenia har en naturlig og oprigtig interesse for mental trivsel, som er formet gennem hendes egen personlige udvikling gennem livet, og hendes fysioterapeutiske arbejde med mennesker i sårbare situationer. Hun har erfaret gennem det fysioterapeutiske virke, hvordan mental mistrivsel kan vise sig i form af kropslige spændinger og smerter, og forstår derfor vigtigheden af at være kropsbevidst og i balance, ikke kun når vi har fri, men også gennem en arbejdsdag, da det i sidste ende øger effektiviteten.
Xenias helt store styrke, er hendes store menneskelige nysgerrighed, klare kommunikation og hendes lette, ubesværet og empatiske nærvær. Hun er enormt god til at se relationelle og kulturelle sammenhænge som andre ikke har opdaget, og hendes varme og autentiske tilgang til hendes virke, gør hende i stand til at formidle både svært og let stof for enhver målgruppe.
”Jeg har i mit arbejde som fysioterapeut haft utallige klienter, som har haft smerter i kroppen pga. mental mistrivsel på arbejdet, i form af stres eller angst.
Vi lever i et præstationssamfund, hvor vi kan have så travlt at vi glemmer vores krop, og i stedet lever gennem vores hoved.
Hvis vi ikke trives i dagligdagen, fortæller kroppen os det. Hvis vi ikke bliver bevidste om det og lytter, så fortsætter kroppen med at gøre ondt. Det resulterer i sygedage, og er dyrt for både den enkelte og arbejdspladsen.
Derfor mener jeg, at det er vigtigt at være opmærksom på virksomhedens kropssprog: Hvordan arbejder vi? Hvordan holder vi pauser? Hvordan taler vi sammen? Hvad signalerer vi med kroppen? Alt dette påvirker både vores fysiske tilstand i kroppen, og vores mentale overskud.
Jeg brænder for at give virksomheder konkrete redskaber til at forbedre fysisk og psykisk trivsel på arbejdspladsen, fordi jeg professionelt har set, og på egen krop erfaret, hvor stor en forskel det gør.”, siger hun.

Xenias vej frem i livet har været præget af en naturlig lyst til at udvikle sig personligt og arbejde med de krop- sind- og miljømæssige parametre, der skal til for at kunne udvikle sig, være produktiv og trives.
Med afsæt i faglighed og oprigtig interesse, er hun i stand til at kunne formidle disse emner med afsæt i nyeste forskning og evidens indenfor området - dog ofte med tilføjelse af lidt humor.
Når Xenia ikke er aktiv som konsulent hos BRAINJUICE, bruger hun sin tid på at lære ny viden om menneskekroppen, og holder sig ajour med de højaktuelle nyheder inden for arbejdsmiljø og trivsel.
Book et arrangement med Xenia, hvis du ønsker viden og værdi omkring menneskelig trivsel i en virksomhedsstruktur.
Booker I Xenia, får I en levende og engageret konsulent, der brænder for at anvende antropologisk viden i en erhvervssammenhæng, og som kender værdien af at stikke lidt ud i mængden.
Har du spørgsmål til Xenia? Er du nysgerrig efter at høre mere?
Så kan du altid kontakte os her.
bottom of page

