top of page


ANDERS MORTENSEN
- Innovationskonsulent, med fokus på Startup-virksomheder!


Viden, innovation og ekspertise
Anders er innovationskonsulent med fokus på iværksætteri og StartUp. Han er certificeret SMV:Digital rådgiver, og erfaren inden for tekniske prototyper, økonomi og selvstændig arbejdsidentitet.
Anders Mortensen er et menneske som kombinerer viden om teknisk innovation og patentering af prototyper, med viden om entreprenørskab, opskalering og sikkerhedsfundamenter til nye og eksisterende erhvervsdrivende.
Han er innovationskonsulent i BRAINJUICE, hvor han beskæftiger sig med alle aspekter af den selvstændige rejse, herunder arbejdsvilkår, idéfase og eksekvering, work-life balance samt økonomisk administration. Anders har selv været selvstændig, og hans mange års erfaring indebærer adskillige successer, men også fejl og dyrekøbte lektioner, som andre konsulenter ikke nødvendigvis deler, men som Anders understreger er lige præcis dér, den virkelige dyrebare viden befinder sig, især når man er ny og fuld af gåpåmod.
Anders er uddannet driftsleder, og har to økonomiuddannelser at trække på. Hans baggrund som leder, viden om teknik, økonomi og IT samt hans erfaring som entreprenør, gør ham i stand til at arbejde med meget komplekse og ambitiøse idéer. Anders kan se den praktiske vej, og har en omstillingsparathed i sig, der gør ham i stand til at hoppe ombord på en iværksætteridé, uden at tænke i begrænsninger.
Især det sidstævnte, er en af Anders' helt store styrker. Begrænsninger er noget som skal overvindes, når man spørger ham. Denne indstilling gør ham egnet til at rådgive, undervise og udvikle effektive handleplaner til alle som overvejer (eller allerede er i færd med) at markedsføre, designe og levendegøre en idé, uanset hvor vild den måtte være.
Anders' helt store styrke, er hans evne til at tage teten på en uoverkommelig opgave, og gå både analytisk og logisk til værks. Han har et hyperfokus i forhold til at regne ting ud, uanset om der er tale om tekniske udfordringer, eller menneskers adfærd. Og han stopper ikke før han er i mål, og har skabt nogle resultater som kan mærkes.
”Jeg er ikke klogere end andre, men jeg er mere vedholdende end de fleste. Når nogle siger "Sådan der kan man ikke gøre" til mig, så er det meget svært at stoppe mig. Den slags sætninger gælder ikke i min verden. Når jeg først knækker koden, finder jeg hurtigt rundt i huset, så at sige.”, siger han.


Anders' vej frem i livet har været præget af en evne til at se og skabe nogle unikke løsninger, og en håndgribelig erfaring med de barrierer på en arbejdsplads, som kan forhindre innovation i at manifestere sig.
Når Anders ikke er aktiv som konsulent hos BRAINJUICE, bruger han sin tid på programmering, på at researche en opgave som han er i færd med at løse, eller på at dykke ned i nye aspekter af prototype- og patentering. Anders arbejder stort set altid.
Book et arrangement med Anders, hvis du ønsker viden om innovationsprocesser, særligt i forbindelse med prototyper, teknik og entreprenørskab.
Booker I Anders, får I en levende og engageret konsulent, der brænder for at få andre til at lykkedes med deres virketrang, og som kender værdien af at stikke lidt ud i mængden.
Har du spørgsmål til Anders? Er du nysgerrig efter at høre mere?
Så kan du altid kontakte os her.
bottom of page

