top of page
Paint Abstract Green

Vi Ser Verden Forskelligt

Et sjovt arrangement til børn, om forståelse og respekt for forskellighed.
Varighed: 2 timer | Pris: 12.300,- excl. moms | Tidspunkt: Fleksibelt |Adresse: Maltvej 4-12, 8400 Ebeltoft (Eller hos jer)
Hvordan ser verden ud, når man er født et andet sted?
Når man taler et andet sprog?
Eller bare tænker lidt anderledes end mange andre?
VI SER VERDEN FORSKELLIGT er et spændende og sjovt arrangement for børn fra 7-12 år.
Vi inviterer de unge sind med på en spændende rejse ind i hinandens virkeligheder, og andres skøre og fantasifulde verdener. Gennem sjove aktiviteter, skøre historier, lege og kreative krumspring lærer vi hvordan det er at være forskellige, og at det er dejligt med forskelligheden.

Børn lærer om empati, nysgerrighed og respekt for forskellighed, ved at opleve det hele i relaterbar øjenhøjde - gennem leg, fortælling og kreativt fællesskab. Vi leger med tanken om, hvordan forskellighed er den rene magi, og hvordan hver eneste hjerne er unik, skøn, og berettiget til sin plads i vores fælles verden.

VI SER VERDEN FORSKELLIGT er et involverende arrangement, der skaber rum for at møde andres perspektiver og viser med umiddelbarhed, hvor fantastisk hjerners forskellighed kan være.

Lidt af det vi skal:
 

  • Lære om, og låne, andres syn på verden

  • Bygge vores helt egen virkelighed, hvor ting ikke nødvendigvis er ret "normale"

  • Eksperimentere med nye idéer, og tænke krøllet og sjovt

  • Opdage, at der er mange måder man kan øve sig i at se verden på

-------
Vi samarbejder med jer om at skabe en dag der er skræddersyet ud fra jeres DNA, så rammerne for vores arrangement passer til jeres målgruppe, og jeres behov.

Arrangementet afholdes af facilitator Christian Søgaard. Christian har mange års erfaring med at skabe oplevelsesrige, spændende og humoristiske arrangementer, både i voksen-regi og i børnehøjde.

Happy Kids Huddle_edited.jpg
Supplér eventuelt dagen med vores veltilrettelagte frokost/aftensmads-aftale hos Lundbergs Spisehus, og generøs adgang til økologisk colombiansk kaffe og te.  Fra vores rummelige lokaler hos Maltfabrikken i Ebeltoft, kan I nyde vores kreative værksted, en hyggelig opholdsstue, Maltfabrikkens atmosfæriske stemning, og naturligvis også den smukke udsigt hen over underskønne Ebeltoft Vig. Det hele er bundet sammen i en oplevelsesrig og sjov ramme, hvor der er plads til at udfolde sig. Vi tilbyder desuden en aftale om lokal overnatning i samarbejde med byens mange hoteller, hvis aftenstemningen skal med.

Kontakt os, hvis der er interesse i et tilbud, flere informationer eller et skræddersyet bud til jeres specifikke organisation. Det er også muligt at afholde arrangementet hos jer.​

Undervisere:
Christian Søgaard
bottom of page