top of page


Ulrik Haenschke
- Brobygger mellem akademi og praksis


En leder med olie på hænderne
Ulrik er leder af en smedje. Før det, havde han en karriere som filmfotograf. Han har også været kok, og er en aktiv koordinator i frivilligt regi. Han er en brobygger mellem meget forskellige verdener, fordi han har befundet sig i flere forskellige miljøer.
Ulrik Haenschke Østergaard Frederiksen er et godt eksempel på et menneske, der har levet et fyldestgørende arbejdsliv i karrierer, som på mange måder næsten ikke kunne ligge fjernere fra hinanden. Dette har givet ham en unik indsigt i dikotomiske arbejdsmiljøer, og som konsekvens ved han hvad der skal til for at få en arbejdsplads i trivsel - og hvad der skal undgås.
Ulrik har en uddannelse inden for film og tv fra Media College Denmark, men har efterfølgende graviteret mod de håndværksmæssige fag, og i dag arbejder han som smed, og som leder.
Hans vej til ledelsesposten har været præget af en arbejdsplads som hurtigt opdagede og anerkendte at Ulrik har haft fingrene i mulden på arbejdspladser, hvor han kunne tage nogle meget forskellige færdigheder med sig videre. Udover at kvalificere ham som ressourcestærk, gør denne variation ham også erfaren inden for arbejdsmiljødiversitet.
Ulriks helt store styrke er hans sjældne indsigt i to verdener, som har en tendens til at ligge fjernt fra hinanden; Han har akademisk disciplin, ved hvordan man researcher, tilrettelægger og skriver rapporter, samtidig med at han har erfaring som håndværker, og ved hvordan man bruger sine hænder.
Dette gør Ulrik til et sjældent bindeled mellem det akademiske og det lavpraktiske, og derfor er han ofte den person som mægler i situationer hvor den ene yderpol ikke kan nå den anden. Ulrik har en stor ledelseskapacitet i denne sammenhæng, og gav bl.a. inspiration til Netværk for Neurodivergente Ledere, som på mange måder udspringer af organisationens indledende dialog om ledelse sammen med ham.
”Jeg forsøger at have et åbent sind, samtidig med at jeg har en grundlæggende tro på mine egne evner. Jeg ved hvor folk kommer fra, når de taler med en jargon som udspringer af et håndværksmæssigt miljø, samtidig med at jeg forstår nuancerne hos specialister, der taler ud fra et snævert ekspertområde.”, siger han.

Ulriks vej frem i livet har været præget af nysgerrighed, af pligtopfyldelse og af loyalitet mod sine venner og nærmeste. Han har et sind som tænker anderledes end de fleste, og har formået at anvende denne divergens som en styrke i hans daglige arbejdsliv.
I dag er Ulrik et travlt menneske, som varetager personaleansvar og drift, samtidig med at han kæmper for at alle skal have både tid og plads til at føle sig trygge og glade for at gå på arbejde.
Når Ulrik ikke er aktiv hos BRAINJUICE, eller som leder, bruger han sin tid på at varetage et stort frivilligt koordineringsarbejde for nogle af landets store musikfestivaller.
Book et arrangement med ULRIK, hvis du ønsker at opleve et menneske, som gerne vil dele ud sin viden omkring ledelse på tværs af kulturelle, akademiske og lavpraktiske barrierer.
Booker I Ulrik, får I en levende og engageret konsulent, der brænder for ledelse og et godt arbejdsmiljø, og som kender værdien af at stikke lidt ud i mængden.
Har du spørgsmål til Ulrik? Er du nysgerrig efter at høre mere?
Så kan du altid kontakte os her.
bottom of page

