

Stella Nanna Berthelsen
- Jurist og NLP-coach med speciale i mennesket bag professionen.


Når to forskellige verdner forenes i ét menneske
Stella kombinerer sin juridiske baggrund med stærke kompetencer inden for kommunikation, personlig udvikling og NLP. Hun hjælper jurister, ledere og andre vidensarbejdere med at skabe større klarhed, trivsel og handlekraft i arbejdslivet, uden at gå på kompromis med fagligheden.
Stella Nanna Berthelsen er jurist og NLP-coach med en særlig evne til at forene analytisk præcision med en dyb forståelse for mennesker. Hun arbejder i krydsfeltet mellem jura, kommunikation og personlig udvikling, hvor hun hjælper mennesker med at skabe klarhed, retning og handlekraft i situationer præget af kompleksitet eller forandring.
Med en baggrund som cand.jur. og en videreuddannelse inden for Neuro-Lingvistisk Programmering (NLP) bringer hun en kombination af faglig skarphed og menneskelig indsigt, som gør hende i stand til både at analysere komplekse problemstillinger og skabe udvikling hos mennesker.
Gennem sin juridiske karriere har Stella arbejdet med alt fra inkasso og civile sager til lejeret og juridisk rådgivning. Hun har tidligt haft et stort ansvar og har gennem flere år håndteret komplekse sagsforløb, klientkontakt og selvstændig sagsbehandling. Erfaringen har givet hende et indgående kendskab til de krav og forventninger der præger professionelle miljøer, hvor stort ansvar såvel som høj præcision er en del af hverdagen.
Parallelt med sin juridiske karriere har Stella udviklet en stærk interesse for menneskers udvikling, motivation og kommunikation. Gennem sin NLP-uddannelse har hun opbygget redskaber til at forstå de mønstre, der former vores adfærd og beslutninger, og hun arbejder ud fra en grundlæggende nysgerrighed på, hvordan mennesker kan skabe større trivsel, overskud og retning, både i arbejdslivet og privatlivet.
Dette gør Stella særligt stærk i mødet med mennesker, der står i komplekse arbejdsmæssige eller personlige situationer. Hun formår både at skabe struktur og overblik, samtidig med at hun møder andre med nærvær, respekt og en oprigtig interesse for deres perspektiv.
Med sin unikke fagkombination, har Stella derfor en særlig forståelse for de udfordringer, som mange højtuddannede fagprofessionelle oplever. Hun kender kulturen i miljøer hvor der stilles høje krav til faglighed, præstation og ansvar, og hun ved, hvordan disse krav både kan være en drivkraft og en belastning. Derfor er hun særligt stærk i arbejdet med jurister, akademikere, ledere og andre vidensarbejdere, som ønsker at skabe større balance mellem faglig succes og personlig trivsel.
"Jeg tror på, at vi er hele mennesker, og at vi ikke kan adskille arbejdsliv og privatliv fuldstændigt. Min tilgang til at styrke trivslen i virksomheder bygger på en helhedsforståelse af mennesket. Med en baggrund i jura, erfaring fra advokatbranchen og en uddannelse inden for NLP arbejder jeg med en tilgang, der tager højde for både mennesker, relationer og de rammer, vi arbejder inden for. Vores adfærd, måden vi arbejder på, og hvordan vi kommunikerer med hinanden, har stor betydning for vores trivsel. Min særlige måde at anskue tingene på gør mig i stand til at skabe forandring, hvor selv små justeringer - og i det hele taget bevidstheden om dem - kan gøre en større forskel, end man umiddelbart forventer," siger hun.

Stellas vej i livet har været præget af en interesse for, hvad der ligger bag vores handlinger, valg og relationer.
Som menneske møder Stella andre med venlighed, nærvær og en oprigtig interesse. Hun har en evne til at skabe tillid og få mennesker til at føle sig mødt, uanset om de står i en faglig udfordring, en personlig udviklingsproces eller et sted midt imellem.
Hun er nysgerrig af natur og trives i samtaler, hvor der er plads til refleksion, nye perspektiver og ærlige spørgsmål. Samtidig er hun energisk og spontan og sætter pris på de øjeblikke, hvor livet ikke nødvendigvis følger en plan. Den kombination gør, at hun både kan skabe ro og tilføre energi, når situationen kalder på nye perspektiver.
Når Stella ikke arbejder, finder hun glæde i bøger, personlig udvikling, kulturelle oplevelser og sidst men ikke mindst: En kæmpe interesse i Formel 1. Hun fascineres af sporten fordi den forener strategi, præcision og evnen til at træffe de rigtige beslutninger under pres. Bag de høje hastigheder ser hun et komplekst samspil mellem mennesker, kommunikation og alle de små detaljer, der kan gøre den afgørende forskel.
Hun holder af at samle mennesker omkring sig, og værdsætter gode stunder med venner, veninder og familien fra Vestjylland. For hende opstår de bedste oplevelser ofte i mødet mellem spontanitet, nærvær og fælles grin.
For Stella handler et godt liv ikke kun om resultater og præstationer, men om at skabe mening, udvikling og stærke relationer undervejs.
Book et uforpligtende møde med Stella, hvis du ønsker at møde en konsulent med unik forståelse for en højperformativ verden, og redskaberne til at coache i den sammenhæng.
Booker I Stella til et virksomhedsbesøg, får I glæden af en specialist som kan forbinde et intensivt arbejdsmiljø, med nye udviklingsveje til personlig trivsel og work-life balance.
Har du spørgsmål til Stella? Er du nysgerrig efter at høre mere?
Så kan du altid kontakte os her.
