
Popcorn & Penge
Et online oplæg om krøllede hjerner, og vores komplicerede forhold til penge.
Servicebeskrivelse
Har du lidt af en popcorn-hjerne, præcis ligesom os? 🧠 Kan du lide popcorn? 🍿 Og vigtigst af alt: Har du lyst til at mødes online for at spise popcorn sammen med en flok mennesker du ikke kender (endnu), og samtidig høste lidt dyrekøbte erfaringer fra nogle af landets mest krøllede, kreative, kvikke, kaotiske hjerner? Så smid en pose popcorn i mikrobølgeovnen, onsdag den 12. november kl. 20.00, og sæt dig godt til rette. Log på og lad BRAINJUICE tage dig med på et 30-minutters humoristisk, lærerigt og low key vanvittigt oplæg, omkring personlig økonomi 😄💚 “Popcorn og Penge” er et online arrangement til alle os der har en hjerne som tænker anderledes end de fleste, og som gerne vil inspireres af andres erfaringer med at tjene og håndtere penge, når man har en lidt atypisk måde at tænke og fungere på i denne verden. Smag på den knasende sprødhed og deltag i vores online sammenkomst, imens vi tager hul på kaos, eventyr og navigation i det neurodivergente menneskes personlige økonomi. Vi taler om alt det, man normalt ikke taler om: Pengeangst, facader, økonomisk kaos samt fantastiske og fuldkommen håbløse beslutninger... Og hvordan det alt sammen kan perspektiveres i et krøllet fællesskab. Oplægget varer 30 minutter, med 15 minutter til spørgsmål og kommentarer. Det præsenteres og faciliteres af et sjældent gadekryds mellem neurodivergens og økonomisk forståelse: Et menneske ved navn Christian, som har oplevet at tjene mange penge, og at have mistet mange penge, alt sammen takket være en hjerne, som både har unikke fordele og ulemper. Det koster kun 39 kroner at deltage. Arrangementet er gratis hvis du har et personligt medlemskab hos BRAINJUICE. ----------- Adgangskrav for at deltage: 💸 Du booker en plads til arrangementet via vores hjemmeside 🍿 Du skal sidde med en skål popcorn, når vi begynder kl. 20.00 (Seriøst!😂) Efter din booking, modtager du et link til arrangementet via email. Vel mødt - Sprødt mødt! Team BRAINJUICE PS: Vores næste oplæg kommer allerede ugen efter, og det kommer til at hedde "Popcorn & Parforhold" 🤯
Kommende sessioner
Kontaktoplysninger
+45 4079 4332
Christian@brainjuice.dk
Maltfabrikken, Maltvej, Ebeltoft, Denmark


