
I Den Andens Sted
Empati i arbejdssammenhæng, der bygger bro mellem teams
Servicebeskrivelse
I DEN ANDENS STED er et teambuilding kursus med fokus på kommunikation og det vi kalder for professionel empati. I en verden, hvor samarbejde er nøglen til succes, er evnen til at forstå og sætte sig i hinandens sted blevet en uundværlig egenskab på arbejdspladsen. Dette kursus hjælper medarbejdere med at se dagligdagen og det store fælles mål gennem andres øjne, hvilket fører til stærkere relationer, øget produktivitet og et mere positivt og effektivt arbejdsfællesskab. Der kan være mange forskellige typer af mennesker i en virksomhed, og jo bedre man bliver til at skabe et inkluderende miljø der rummer alle, des bedre kan arbejdspladsen etablere psykologisk tryghed, så ansatte kan vende deres konstruktive opmærksomhed hen mod virksomhedens produktion, innovation, kundeservice, salg, konfliktløsning, rekruttering, jobtilfredshed og ledelsesopgaver m.m. I DEN ANDENS STED er designet til at styrke forståelsen blandt medarbejdere på tværs af roller, afdelinger og perspektiver, med fokus på samarbejde, god kommunikation og et sundt arbejdsmiljø. Formålet med dagen er at hjælpe deltagerne med at udvikle deres evne til at sætte sig i andres sted og levere empatisk feedback i en arbejdsrelateret sammenhæng – til kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. Når vi lærer at forstå hvordan andre tænker, føler og handler, skaber vi et fundament af respekt og tillid, som kan forbedre håndteringen af udfordringer, både i individuelle relationer og i det samlede teamarbejde. Kurset er designet til at byde på en anderledes form for teamwork og fællesskab, med tankevækkende oplæg, praktiske scenarier, temarelevant viden, hygge og latter samt en refleksion omkring lavpraktisk arbejdsglæde, alt sammen suppleret med en veltilrettelagt frokost hos Lundbergs Spisehus, og generøs adgang til økologisk colombiansk kaffe og te. Fra vores rummelige lokaler hos Maltfabrikken i Ebeltoft, kan vores kursister nyde fri adgang til vores faciliteter, inklusiv vores værksted, en hyggelig opholdsstue, Maltfabrikkens atmosfære, og naturligvis også den smukke udsigt hen over underskønne Ebeltoft Vig. Med I DEN ANDENS STED giver vi landets virksomheder, foreninger, erhverv og andre organisationer et stærkt alternativ til mange af de stillesiddende læringstilbud der ofte foregår passivt og på skolebænken. Vi blander det praktiske med det relationelle, opbygger og udbygger vores viden om både arbejdsfællesskab, og kunsten at skabe et stærkt sammenhold.
Kontaktoplysninger
Maltfabrikken, Maltvej, Ebeltoft, Denmark
+45 4079 4332
Christian@brainjuice.dk


