
Inklusion i Plus Size?
Foredrag om vægt, bias og virkelighed på jobbet, af Kathrine Abel

Varighed: 75 min. inkl. Q&A | Pris: 8.200,- excl. moms. | Adresse: Maltvej 4-12, 8400 Ebeltoft (Eller hos jer)
Hvordan ser en kompetent medarbejder ud?
Hvor meget må man veje, før ens faglighed overskygges af andres forestillinger?
Og hvornår blev “omsorg” en undskyldning for diskrimination?
I dette tankevækkende og skarpe foredrag udfordrer Kathrine Abel den vægtstigmatisering, der alt for ofte gemmer sig bag velmenende bemærkninger og bekymrede blikke i danske mødelokaler og HR-politikker.
Med udgangspunkt i egne oplevelser fra arbejdslivet, bakket op af aktuel forskning og konkrete cases, folder hun det strukturelle i vægtbias ud: Det handler ikke om enkeltsituationer, men om systematiske mønstre, hvor kroppe vurderes, læses og dømmes, længe før mennesker får lov at vise, hvad de kan.
Foredraget stiller skarpt på, hvordan vægtstigmatisering i praksis ser ud på arbejdspladsen – fra ubevidste jokes i frokoststuen til fravalg i rekrutteringen og svære samtaler med ledere, der tror, de “bare udviser omsorg”. Publikum bliver klogere på, hvorfor vi som samfund stadig kæmper med at se tykke mennesker som kompetente og handlekraftige – og hvad det koster, når vi ikke gør det.
Kathrine leverer ikke en løftet pegefinger, men en ærlig og vedkommende invitation til at tænke anderledes: Hvordan kan vi skabe arbejdspladser, hvor alle kroppe kan trives – ikke på trods af deres størrelse, men uden at den bliver gjort til et problem?
Og hvad med eget ansvar? Skal alle tykke kunne arbejde alle steder?
Deltagerne går hjem med konkrete værktøjer til at spotte og modvirke bias, skabe mere rummelige fællesskaber og tage samtaler om trivsel uden at krydse grænser.
Kort sagt: et wake-up call til kolleger, tillidsrepræsentanter, HR og ledere, der vil være på forkant med fremtidens inkluderende arbejdsmarked.
Om Kathrine Abel
Kathrine er cand.mag. i oplevelsesøkonomi, ledelseskonsulent og debattør med skarpt blik for normkritik og social retfærdighed. Hun har markeret sig som en stærk stemme i den offentlige debat om vægtstigmatisering og arbejder aktivt for at skabe sprog, der rummer i stedet for at reducere.
Kathrine taler med varme, præcision og personlig gennemslagskraft – og hun formår at forene indsigt med indignation, så publikum både føler sig ramt og inspireret.
Med sin kombination af viden, erfaring og velformuleret kant giver hun sprog til det, mange oplever, men sjældent tør sige højt. Hun har et skarpt øje for magtbalancer i arbejdslivet og et oprigtigt ønske om at gøre op med fordomme, før de bliver til strukturer. Derfor er hendes foredrag ikke bare et bidrag til samtalen, det er et startskud til forandring.
---------
Foredraget kan tilbydes i vores stemningsfulde lokaler, eller ude hos jer.
Fra vores rummelige lokaler hos Maltfabrikken i Ebeltoft, kan vores kursister nyde fri adgang til alle vores faciliteter, inklusiv vores kreative værksted, en hyggelig opholdsstue, Maltfabrikkens atmosfæriske stemning, og naturligvis også den smukke udsigt hen over underskønne Ebeltoft Vig. Skulle der være interesse i at supplere dagen med en veltilrettelagt frokost hos Lundbergs Spisehus, og generøs adgang til økologisk colombiansk kaffe og te, så kan vi klare det uden problemer. Det hele er bundet sammen i en oplevelsesrig og nydelsesfuld dag, hvor der er plads til at udfolde sig, og programmet varetages af vores imødekommende personale.
Som supplement, kan vi tilbyde en aftale om lokal overnatning i samarbejde med byens hoteller, hvis den lokale aftenstemning skal med.
Kontakt os, hvis der er interesse i foredraget, i flere informationer eller i et skræddersyet bud til jeres specifikke organisation.