top of page
Paint Abstract Green

Angrebslysten Ledelse

Hvordan leder du i en tid, hvor forandringer er reglen frem for undtagelsen?
Varighed: 3 timer | Pris: 6.900,- | Tidspunkt: 09.00 - 15.00 | Adresse: Maltvej 4-12, 8400 Ebeltoft (Eller hos jer)
"Det ikke at være konfliktsky er det mest generøse vi kan være overfor hinanden” - Peter Lund Madsen
Hvordan skaber du følgeskab i en kompleks verden, hvor mennesker forventer mere end bare klare mål og KPI’er?
Når Kathrine Abel kalder denne workshop for Angrebslysten Ledelse, er det fordi hun forstår behovet for, at vi kan komme til kernen – hurtigt. Vi skal med andre ord turde angribe de problemstillinger og konflikter, vi som ledere står over for, mere direkte og mindre konfliktsky, end vi gør i dag.

På denne personlige og praksisnære workshop tager Kathrine dig med ind i kerneelementerne af dét hun forstår ved modig og ærlig ledelse - med fokus på din autenticitet, psykologisk tryghed og den daglige beslutningskraft.

Indhold:

  • Hvad er Angrebslysten Ledelse, og hvorfor er det vigtigere end nogensinde?

  • Sådan arbejder du aktivt med psykologisk tryghed i dine teams

  • Værktøjer til at styrke din autenticitet som leder

  • Øvelser i svære samtaler og modige beslutninger

  • Fra kontrol til tillid: Skab ægte følgeskab

  • Refleksioner og sparring i trygge rammer med Kathrine som facilitator
     

Her skabes rammerne for at du kan arbejde aktivt med - eller som Kathrine ville sige det, angribe - dine egne ledelsesudfordringer og refleksioner. Hun trækker på sin erfaring med at facilitere processer i komplekse organisationer, men i denne session er det dig, der er i centrum.

Format:

  • 3 timer

  • oplæg og gruppeøvelser

  • refleksionspauser og aktiv sparring
     

Forvent en dag hvor du, udover at lytte, selv former din læring gennem aktiv deltagelse i øvelser, dialog, sparring og refleksion. Processen giver dig konkrete indsigter og handlemuligheder med hjem - skræddersyet til din hverdag som leder.

Vær klar på at tage bladet fra munden, at være assertiv, at tale om de ting vi nogle gange synes er tabubelagt indenfor ledelse, og til at tage en armlægning med nogle af de vaner du måske allerede har skrabet til dig. Du skal her lære at angribe dét, som ikke fungerer head-on, i stedet for at gå og lade det vokse og sprede råd. Kathrine skal nok skabe rum hvor vi kan call’e vores eget bullshit.

Hemmeligheden er, at vi skal ned og være jordnære. Vi skal turde være personlige, ærlige og konkrete.

Udbyttet du tager med videre:

  • øget bevidsthed om dit personlige ledelsesrum

  • konkrete greb og refleksioner til at styrke din ledelsesstil

  • forståelse for, hvorfor din angrebslystne Ledelse er givtig i organisationer præget af forandringer og tvetydighed

  • tip og tricks til ledelse af neurodivergente og Gen Zs

  • samt fornyet mod til at gå forrest, også når det er svært
     

Måske er det på tide at ryste posen i forhold til, hvad du tidligere har gjort?
Måske skal noget grundlæggende forandres og du mangler værktøjer hertil?

 

Målgruppe:

  • Ledere på alle niveauer

  • HR-professionelle

  • alle som ønsker at udfordre og styrke deres personlige lederskab med fokus på mod og autenticitet.
     

Kathrine Abel har mange års erfaring som leder af bl.a. Gen Zs, frivillige og neurodivergente i komplekse og dynamiske organisationer, hvor følgeskab ikke kan købes for løn, men skal skabes gennem mening, motivation og stærke relationer.

Derfor bringer hun en unik vinkel til ledelsesudvikling med bud på, hvordan du som leder med tydelighed og no bullshit engagerer, inspirerer og fastholder mennesker, der vælger at følge dig - fordi de har lyst, ikke fordi de skal.

Erhvervslivet oplever rekrutteringsproblemer og Kathrines påstand er, at vi kan lære meget af det frivillige engagement, hvor tydelig kommunikation, autenticitet og evnen til at skabe psykologisk tryghed er altafgørende. Og om hvordan vi som erhvervsledere kan navigere i mangfoldige teams og skabe inkluderende kulturer.
 

Kathrine sætter rammerne for at du kan:

  • iagttage egne erfaringer fra en ny vinkel

  • skabe konkrete værktøjer, der hjælper dig med at styrke dit personlige lederskab

  • skabe stærkere teams

  • navigere modigt og autentisk i en verden præget af forandring

​​
ANGREBSLYSTEN LEDELSE er designet til at styrke dit potentiale på tværs af roller, afdelinger og perspektiver.​ Vi samarbejder gerne med jer om at skabe en dag der er skræddersyet ud fra jeres DNA, så ledere føler at de møder et personligt relevant kursus, lige fra første skridt ind ad døren.

---------
Supplér eventuelt dagen med en veltilrettelagt frokost hos Lundbergs Spisehus, og generøs adgang til økologisk colombiansk kaffe og te.  Fra vores rummelige lokaler hos Maltfabrikken i Ebeltoft, kan deltagere nyde vores kreative værksted, en hyggelig opholdsstue, Maltfabrikkens atmosfæriske stemning, og naturligvis også den smukke udsigt hen over underskønne Ebeltoft Vig. Det hele er bundet sammen i en oplevelsesrig og nydelsesfuld dag, hvor der er plads til at udfolde sig. Vi tilbyder en aftale om lokal overnatning i samarbejde med byens hoteller, hvis aftenstemningen skal med.
 
For os er det vigtigt at arbejdet bliver integreret i jeres dagligdag, og vi kan tilbyde at følge op på vores indsats, ved at besøge jer efterfølgende. Det er en del af vores service - og vi er stolte af at levere den.

Kontakt os, hvis der er interesse i et tilbud, flere informationer eller et skræddersyet bud til jeres specifikke organisation. Det er også muligt at afholde arrangementet hos jer.​

Undervisere:
Kathrine Abel
bottom of page