Dorthe Fynbo Thorning 

Dorthe Fynbo Thorning arbejder med ADHD på arbejdspladsen og hjælper virksomheder og organisationer med at omsætte viden og forskellige måder at fungere på til konkret praksis.

​​

Hun har mere end 15 års erfaring med undervisning og pædagogik, og har arbejdet med både børn, unge og voksne. Gennem ADHD Kompasset arbejder hun i dag med uddannelses- og arbejdsliv, og hjælper med at bygge bro mellem vores viden om hjernen og den virkelighed, mennesker skal fungere i hver dag.

 

Hendes mangeårige erfaring med særligt unge, gør hende blandt andet relevant for arbejdspladser med et læringsmiljø, hvor forskellige behov skal kunne rummes i det samme fællesskab, eller hvor man ønsker at skabe gode rammer for nye og unge medarbejdere, der skal finde fodfæste i arbejdslivet.

​

ADHD Kompasset rådgiver blandt andet ledere og arbejdspladser, når medarbejdere oplever udfordringer med struktur, prioritering, igangsætning, stress og energi, følelses-regulering, deadlines eller krav.

 

Hendes fokus er ikke udelukkende på, hvad den enkelte medarbejder kan gøre anderledes. Det handler i lige så høj grad om hvordan opgaver, kommunikation, forventninger, onboarding og arbejdsmiljø kan indrettes, så flere mennesker får mulighed for at fungere godt og bidrage til både arbejdsglæde og fællesskabet på arbejdspladsen.

​

Hvad ligger bag det, vi kan se?

Et centralt element i Dorthes arbejde er hendes nysgerrighed på det, der ligger bag den adfærd, vi umiddelbart kan se.

​

Hvis en medarbejder eksempelvis har svært ved at komme i gang, skabe overblik, overholde deadlines eller navigere mellem opgaver m.v., er løsningen ikke nødvendigvis flere krav, mere selvdisciplin eller endnu et planlægningsværktøj.

 

Dorthe undersøger i stedet samspillet mellem mennesket og omgivelserne:

Hvordan er opgaven bygget op? Er forventningerne tydelige? Hvor mange skift og afbrydelser er der? Hvordan fungerer kommunikationen? Og hvilke krav stiller arbejdsmiljøet til medarbejderens eksekutive funktioner og energiregulering?

 

Nogle gange skal mennesket lære nye strategier. Andre gange er det rammerne, der med ganske små justeringer kan gøre en stor forskel. På den måde bliver Dorthes ADHD-faglighed et redskab til at forstå, hvorfor arbejdet nogle gange går i stå, og hvad man konkret kan ændre og skabe en konstruktiv dialog omkring.

​

"Vi mennesker tænker forskelligt. Vi lærer forskelligt. Vi reagerer forskelligt på krav, relationer og de rammer, vi er en del af. For mig handler neurodiversitet netop om at få øje på den naturlige variation mellem menneskers hjerner, og om at skabe rammer, hvor flere får mulighed for at udfolde sig på bedste vis. Det gælder hjemme i familien, i undervisningen og på arbejdspladsen," siger hun.

​

Hos Konsulenthuset BRAINJUICE bidrager Dorthe med en stærk faglighed og ekspertise inden for ADHD, børn og unge samt læringspædagogik. Hun er ofte den, vi henviser til, når et menneske eller en organisation har brug for et tydeligt kompas.

​

Kompasset: menneske, opgave og rammer

I sit arbejde anvender Dorthe en kompasmodel, hun selv har udviklet. Modellen hjælper med at undersøge en udfordring fra fire forskellige perspektiver:

​

HVAD -> fokus, valg og overblik
Hvad forventes der? Hvad er vigtigst? Hvad skal jeg fokusere på lige nu?
 

HVORNÅR -> tid, rækkefølge og overgange
Hvornår skal det ske? Hvor lang tid har jeg? Hvad kommer bagefter?

HVORFOR -> motivation, mening og feedback
Hvad er formålet? Hvordan mærker jeg fremdrift? Hvornår får jeg feedback?

HVORDAN -> energi, arousal og regulering

Under hvilke betingelser fungerer min hjerne og krop bedst?

 

Kompasset bruges til at flytte fokus og mindske skam, og kan samtidig skabe et fælles sprog for dialogen om arbejdsopgaver, forventninger og muligheder.

Det gør modellen anvendelig både i individuelle medarbejderforløb, i samtaler mellem leder og medarbejder (eksempelvis MUS) og i arbejdet med organisationens mere generelle rammer.​​

​

Kompasset gør det muligt at tage en udfordring, der måske umiddelbart opleves som personlig eller uoverskuelig, og undersøge den mere konkret. I stedet for at konkludere, at en medarbejder eksempelvis mangler motivation, struktur eller overblik, hjælper modellen med at stille spørgsmål til hvor udfordringen reelt opstår. Det skaber et andet udgangspunkt for samtalen.

​

På den måde fungerer kompasset ikke som en opskrift på, hvordan mennesker skal arbejde, men mere som et fælles undersøgelsesværktøj. Det hjælper både medarbejder og arbejdsplads med at blive klogere på, hvilke betingelser der skal være til stede, for at den enkelte kan fungere, trives og bringe sine ressourcer bedst muligt i spil.